I protest mod regeringens spareprogram har fagforeningen ADEDY, der organiserer offentligt ansatte, kaldt til strejke i hele Grækenland.
I fire timer er lufttrafikken indstillet, og alle landets sygehuse vil kun være bemandet med et absolut minimum af personale.
ADEDY opfordrer sine medlemmer til at deltage i en demonstration foran parlamentet i Athen, hvor politikerne ventes at vedtage en ny pensionslov for offentligt ansatte.
- Denne protest er vendt mod ændringer i pensions- og arbejdsmarkedslovgivningen, som overfører en stor del af krisen til vore skuldre, siger Spyros Papaspyros, leder af ADEDY.
Grækenland er i dyb krise, og regeringen har gennemført en række omfattende nedskæringer i den offentlige sektor for at nedbringe et megastort statsunderskud og for at få lån fra andre eurolande.
Trods protester vil regeringen sænke pensionen og hæve pensionsalderen fra 60 til 65 år.
Uroen på det græske arbejdsmarked har ramt turistsektoren hårdt. Den udgør tæt ved en femtedel af landets økonomi, og uroen har forværret krisen på kort sigt.
Fagforeninger truer desuden med, at protesterne mod nedskæringerne vil fortsætte. Tillidsfolk erkender krisen, men de mener, at det er deres medlemmer, som trækker et urimeligt stort læs af genopretningsplanerne, mens rige erhvervsfolk slipper.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker