Stort aktiefald: BMW trækkes ind i folkevognsskandale
BMW's aktie falder stort efter en ny test viser, at mærkets dieselbiler forurener mere end tilladt.
BMW's aktie falder med mindst otte procent på børsen i Frankfurt, efter at et tysk bilmagasin har skrevet, at bilmærkets dieselbiler har overskredet grænserne for udslip af giftstoffer, skriver AFP.
Ifølge Reuters er det fagbladet "Auto Bild", der har skrevet, at BMW har overskredet den europæiske grænse for udledning af NOx mere end 11 gange i en vejtests foretaget af det Det Internationale Råd for Ren Transport (ICCT).
- Volkswagen (VW) er ikke den eneste bilproducent, hvis biler producerer for høje niveauer af nitrogen oxid (NOx red.), skriver Auto Bild.
Det er også ICCT, der er kilden til afsløringerne om snydesoftware i VW's biler, der har rullet i medier verden over den seneste uge.
Afsløringerne har vist, at der bevist er installeret en software i bilerne, der får VW-bilerne til at fremstå langt mere miljørigtige, når de er til syn, end hvad de i realiteten er, når de kører på vejene.
VW har indrømmet brugen af softwaren, der ifølge bilproducenten er at finde i mere end 11 millioner biler på verdensplan - også i Europa.
BMW afviser ifølge AFP, at de har installeret samme snydesoftware som VW, men ikke desto mindre har aktiemarkedet reageret hurtigt på fagbladets artikel og solgt ud af deres BMW-aktier.
- BMW har ikke manipuleret med test af udledning af giftstoffer, skriver BMW i en pressemeddelelse.
Onsdag trak koncernchef i VW, Martin Winterkorn, sig efter et ekstraordinært møde, og der forventes nu, at flere ansatte i VW kan se frem til en fyreseddel.
Ifølge Reuters bliver det fredag afsløret, hvem der overtager jobbet som topchef i VW efter et møde i VW's forretningsudvalg.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker