Stort hospital i Aleppo meldes ramt af tøndebomber
Det går hårdt til i Aleppo i Syrien. Lørdag blev et af byens hospitaler bombet for anden gang på tre dage, og to af de seks hospitaler i den østlige del af Aleppo er nu ude af drift. Foto: AP/Uncredited
AP/Uncredited
To hospitaler er sat ud af spillet i den oprørskontrollerede del af Aleppo, hvor der bor 250.000 mennesker.
Mindst to tøndebomber har ramt det største hospital i den oprørskontrollerede del af Aleppo i Syrien, oplyser lægeorganisationen The Syrian American Medical Society.
- To tøndebomber ramte hospitalet M10, og der er også rapporter om klyngebomber, siger en talsmand for organisationen.
Både M10 og det næststørste hospital i området, M2, blev allerede onsdag ramt under et kraftigt bombardement.
Derfor var M10 i forvejen taget ud af drift, da det igen blev ramt lørdag, skriver avisen The Guardian.
Der var dog enkelte læger og sygeplejersker på hospitalet, da det blev bombet, siger talsmanden Adham Sahloul.
Det begrænsede personale var der på grund af basisopgaver, siger talsmanden. Personalet er fortsat på det bombede hospital og har svært ved at komme ud af de ødelagte bygninger.
Med de to hospitaler sat ud af spillet i den østlige del af Aleppo, hvor der bor anslået 250.000 mennesker, er der nu kun seks hospitaler i brug i området, sige organisationen.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har betegnet angrebene som krigsforbrydelser.
Syriens regering og Rusland anklages af oprørere og Vesten for at stå bag.
Den franske regering fordømte lørdag det seneste angreb på hospitalet og lod ligesom Ban Ki-moon forstå, at de skyldige begår krigsforbrydelser.
- De skyldige bag angrebet vil blive draget til ansvar, lover udenrigsminister Jean-Marc Ayrault, der tilføjer, at Frankrig arbejder på at få sagen op i FN's Sikkerhedsråd.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker