Amerikanernes opbakning til krigen i Afghanistan er dalet til et rekordlavt niveau, viser en ny meningsmåling, der blev offentliggjort af tv-stationen CNN tirsdag.
57 procent af de adspurgte siger, at de er modstandere af krigen. Det er en stigning på 11 procentpoint siden en tilsvarende måling i april, og det er det højeste antal krigsmodstandere, der er registreret, siden CNN begyndte at foretage målingerne i oktober 2001.
42 procent siger, at de bakker op om krigen.
Præsident Barack Obama prioriterer krigen i Afghanistan højt, og hans regering er netop nu i færd med at overveje en ny strategi.
Samtidig er et stigende antal amerikanere er utilfredse med Obamas indsats som præsident. Hans popularitet er dalet med tre procentpoint til 53, viser målingen fra CNN. Og for første gang siden Obama blev taget i ed som præsident i januar vender et flertal af de uafhængige vælgere tommelfingeren nedad, når de skal bedømme Obamas arbejde.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker