Dominique Strauss-Kahn vender hjem til Frankrig inden for de kommende dage. Det oplyser Martine Aubry, lederen af det franske Socialistparti.
Efter amerikanske anklagere måtte opgive retssagen mod den tidligere chef for Den Internationale Valutafond (IMF), kan han nu frit rejse ud af USA.
- Han kommer tilbage inden for de næste par dage, sagde Aubry, da hun i et interview på fransk tv blev spurgt om Strauss-Kahns fremtidsplaner.
Inden Strauss-Kahn blev anholdt og sigtet for at have voldtaget en stuepige på et hotel i New York, blev han betragtet som Socialistpartiets bedste bud på en kandidat, der kan vinde over præsident Nicolas Sarkozy ved valget i Frankrig næste år.
Efter sexskandalen er der imidlertid ikke mange, der regner med, at Strauss-Kahn stiller op ved sit partis nomineringsvalg i oktober.
I tirsdagens interview på fransk tv fastholdt Martine Aubry, at hun hellere vil diskutere de problemer, der optager franskmændene, end at dvæle ved Dominique Strauss-Kahns privatliv.
- Det går skidt med landet, sagde hun.
- Han kommer om et par dage, så kan vi stille ham de spørgsmål.
Den seneste måling viser, at Martine Aubry ligger nummer to efter Francois Hollande i kampen om at blive Socialistpartiets præsidentkandidat.
I en anden måling, der blev offentliggjort umiddelbart inden sigtelserne mod Strauss-Kahn blev opgivet, siger et klart flertal af franskmændene, at de mener, at den tidligere IMF-chef skal holde sig ude af fransk politik.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker