Dominique Strauss-Kahn kan være fyldt 97 år, før han atter er en fri mand.
Strauss-Kahn, chef for Den Internationale Valutafond (IMF), befinder sig i øjeblikket i fængslet Rikers Island i New York, efter at en domstol i byen mandag afviste at løslade ham mod kaution.
Den 62-årige franskmand er sigtet for at have sexoverfaldet en 32-årig stuepige på luksushotellet Sofitel i New York.
BBC skriver på sin netavis, at der er rejst syv sigtelser imod ham, herunder voldtægtsforsøg og frihedsberøvelse.
Forvandles sigtelserne til formelle anklager, og bliver han kendt skyldig i dem, er strafferammen op til 25 års fængsel.
Politiet siger ifølge BBC, at stuepigen udpegede Strauss-Khan blandt en gruppe mænd, der var stillet op på række.
Strauss-Kahns forsvarere forsøgte ellers at få IMF-chefen løsladt mod en kaution på en million dollar. Strauss-Kahn ville opholde sig hos sin datter frem til næste retsmøde på fredag, sagde forsvareren, men det sagde dommeren nej til.
Politiet anholdt Strauss-Kahn i søndags, da han ville forlade USA i et fly.
- Når jeg hører, at Deres klient var i lufthavnen og var ved at gå om bord i et fly, så rejser det visse bekymringer, sagde dommeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker