Den tidligere chef for Den Internationale Valutafond (IMF) Dominique Strauss-Kahn er blevet løsladt mod kaution fra fængsel i New York.
En embedsmand oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at Strauss-Kahn blev løsladt kort før klokken 22 dansk tid.
Da var klokken næsten fire om eftermiddagen i New York, hvor en dommer kort forinden havde sagt ja til at løslade Dominique Strauss-Kahn og sende ham til et ikke nærmere bestemt midlertidigt hjem i Lower Manhattan, hvor han vil blive sat i husarrest under bevogtning.
Det sikkerhedsselskab, som domstolen har godkendt til at bevogte Strauss-Kahn, har ikke pligt til at holde politiet informeret om, hvor han opholder sig.
Tidligere meddelte Strauss-Kahns forsvarsadvokater, at de havde afleveret en kaution på en million dollar for at få frigivet ham.
Den 62-årige tidligere IMF-leder er blevet sigtet for seksuelt overgreb, forsøg på voldtægt og ulovlig frihedsberøvelse af en 32-årig tjenestepige i sin hotelsuite i New York lørdag.
Den amerikanske tv-station NBC og tabloidavisen New York Post rapporterede tidligere fredag, at planen om at placere Strauss-Kahn i en lejlighed i den fashionable bygning Bristol Plaza i det rige område øst for Central Park på Manhattan var blevet opgivet.
Det skete ifølge de to medier, fordi en af bygningens indflydelsesrige beboere modsatte sig, at Strauss-Kahn kommer til at bo dér.
Strauss-Kahn har tilbragt de seneste fire nætter i Rijkers-fængslet.
Han nægter sig skyldig i alle sigtelser og trådte torsdag tilbage fra sin post som IMF-chef for at hellige sig kampen for at rense sit navn. Hvis han bliver fundet skyldig i anklagerne, kan han blive tvunget til at tilbringe resten af sit liv bag tremmer.
Det næste retsmøde i sagen mod Strauss-Kahn finder efter planen sted den 6. juni.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker