Den tidligere IMF-chef vil blive afhørt tirsdag og kan blive tilbageholdt i op til 24 timer uden at blive anklaget.
Sagen er knyttet til en politiundersøgelse af organiserede sex-parties i restauranter og swingerklubber i Paris, Washington, Madrid, Wien og Gent i Belgien.
Strauss Kahn risikerer at blive sigtet, hvis myndighederne vurderer, at han vidste, at han var sammen med prostituerede, og at de blev betalt med midler, som ikke var legale.
Franske medier har bragt rapporter om, at Strauss-Kahn har deltaget i kompromitterende fester på et hotel i Paris med lederen af den pågældende prostitutionsring "Dodo la Saumure", som ejer massageklinikker i Belgien.
Strauss-Kahn havde krævet at blive afhørt af undersøgelsesdommere i håb om at hindre, hvad hans advokater kalder "en lynchning i medierne."
Strauss-Kahn var på et tidspunkt favorit til at blive Socialisternes præsidentkandidat ved det franske præsidentvalg i april, men han anses i dag for at være en belastning for sit parti, og mange af hans tidligere allierede undgår ham.
En stuepige på et luksushotel i New York er stadig ved at forberede et civilt søgsmål mod ham, efter han sidste år slap for en straffesag efter anklager om, at han havde voldtaget stuepigen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde