Var det gået, som mange analytikere og måske også Dominique Strauss-Kahn havde regnet med, så var Strauss-Kahn i denne tid i gang med at gøre klar til forårets præsidentvalgkamp i Frankrig.
Men der kom en sexskandale i New York i vejen. Nu er Strauss-Kahn, tidligere chef for IMF og tidligere uofficiel præsidentkandidat for de franske socialister, i stedet i gang med et slagsmål med de franske medier.
Sexsagen fra New York, hvor en hotelstuepige beskyldte Strauss-Kahn for sexovergreb, blev droppet på grund af mangel på beviser. Men den har ført til, at andre beskyldninger er dukket op i Frankrig.
Nu slår Strauss-Kahn igen.
Tirsdag meddelte hans advokater i en erklæring, der blev udsendt på vegne af Strauss-Kahn og hans kone, tidligere tv-stjerne Anne Sinclair, at parret lægger sag an imod avisen Le Figaro og fire ugemagasiner.
Også Henri Guaino, som er rådgiver for Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, retsforfølges.
- Hverken Anne Sinclair eller Dominique Strauss-Kahn ønsker at begrænse ytringsfriheden, men ingen af dem accepterer, at deres privatliv udnyttes og bruges udelukkende af kommercielle årsager, hedder det i erklæringen.
Advokaten Richard Malka siger, at præsidentrådgiveren retsforfølges for bagvaskelse i forbindelse med nogle kommentarer, rådgiveren har fremsat på tv.
Avisen og ugemagasinerne slæbes i retten for brud på privatlivets fred.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker