En underleverandør til det japanske Toyota Motor Corp blev fredag ramt af den anden strejke i Kina inden for kun en uge, og der er også varslet arbejdsnedlæggelser i en Honda-fabrik.
Det sker efter ulmende uro og strejkebølger på arbejdsmarkedet en række steder i landet.
Det er først og fremmest udbredt utilfredshed blandt anslået 130 millioner omrejsende daglejere, som skaber problemer i det kommunistiske Kina, hvor strejker ellers er sjældne.
Iagttagere siger, at de omrejsende daglejere, som har været med til at skabe Kinas vækst, kan undergrave regeringens legitimitet og svække landets konkurrenceevne, hvis priserne for arbejdskraft presses op.
Lønninger udgør i dag kun omkring fem procent af de samlede produktionsomkostninger, men også energi og vand er blevet dyrere. Nogle firmaer er allerede ved at flytte deres produktion til billigere nabolande som Vietnam og Bangladesh.
Strejkeepidemien, der også har ramt Carlsberg-bryggeriet i Chongqing, har medført en stigning i antallet af arbejdskonflikter i Guangdong-provinsen på 42 procent i første kvartal af 2010 i forhold til samme kvartal året før, skriver magasinet Outlook Weekly ifølge The Economist.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde