Portugal er lammet under, hvad fagforeninger kalder den største generalstrejke nogen sinde i landet.
Op mod tre millioner mennesker deltog ifølge fagforeninger onsdagen igennem i den landsdækkende strejke. Strejken er rettet mod den socialistiske regerings spareplan, som skal rette op på landets kriseramte økonomi.
Tog, busser og fly holder stille. Banker, skoler og offentlige kontorer er lukket lige, som mange private virksomheder enten måtte stoppe arbejdet eller reducere produktionen. Desuden ligger arbejdet i landets havne stille.
- Denne strejke giver et utvetydigt signal til regeringen og de politiske magter om at omprioritere. Der er tale om den største strejke nogen sinde, siger Manuel Carvalho da Silva, leder af den største fagforening CGTP.
Portugal er ude i store økonomiske vanskeligheder med store underskud på de offentlige budgetter og kriseramte banker. Eksperter frygter, at Portugal er på vej ud i lige så store problemer om Grækenland og Irland, der begge har fået hjælp fra EU.
De strejkende erkender, at der er problemer. Men de siger, at regeringens spareplaner rammer de forkerte, landes i forvejen fattige, og ikke dem, der er ansvarlige for krisen, finansfolk.
Arbejdsminister Maria Helena Andre siger, at strejken er omfattende, men at der er stor forskel på, om folk er ansat i det offentlige eller i det private.
Først torsdag bliver arbejdet genoptaget i fuldt opfang.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde