Fagforbund siger, at der er demonstrationer i 57 byer, og at protestmarcherne foregår fredeligt.
- Tilbageskridtene bliver værre og værre. De siger, de vil investere i fremtiden samtidig med, at de skærer i budgetterne. De tænker ikke på vor fremtid, men på næste valg, siger universitetslektor Nacho Foche, der deltager i demonstrationen i Madrid.
Fagforeningsrepræsentanter mener, at nedskæringer og reformer ødelægger forholdene på arbejdsmarkedet og undergraver velfærdsstaten.
Der er protester i storbyer som Madrid, Barcelona og Valencia. Den største foregår i hovedstaden Madrid, hvor demonstranter fylder store boulevarder og centrale pladser i byens centrum.
Den spanske økonomi, eurozonens fjerdestørste, er i dyb krise. Underskuddet er enormt, investeringerne falder og den rekordhøje arbejdsløsheden fortsætter med at stige.
Premierminister Mariano Rajoys konservative regering tog umiddelbart efter tiltrædelsen i december fat på at hæve skatterne og skære i de offentlige udgifter med 15 milliarder euro.
Planen er, at der skal skæres yderligere 40 milliarder euro i løbet af 2012 for at overholde krav fra EU og andre eurolande.
Regeringen har også indført reformer af finanssektoren, der indebærer, at banker kommer til at bære enorme tab fra boligsektoren. Reglerne på arbejdsmarkedet er også ændret, så virksomheder får lettere ved at hyre og fyre ansatte.
Regeringen siger, at reformerne giver virksomheder bedre muligheder for at håndtere krisen og skabe ny vækst.
Foreløbig har reformerne dog kun ført til social uro og stigende ledighed, som nu er på 23 procent. Spanien har også den største ungdomsarbejdsløshed i EU. Cirka halvdelen af spanierne i alderen 18 til 26 år står uden arbejde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde