Stressramt prinsesse rejser for første gang i syv år
På tirsdag sker der noget opsigtvækkende i Japan. Noget, som den japanske befolkning har ventet på med længsel i syv år: At landets stressramte prinsesse Masako atter viser sig i udlandet.
Ifølge japanske regeringskilder rejser prinsessen sammen med sin mand, kronprins Naruhito, til Holland tirsdag.
Under parrets seksdages tur i Holland, er det planlagt, at Masako skal overvære den hollandske konges kroning. Hendes medvirken i andre officielle forpligtelser "afhænger af hendes tilstand", skriver Imperial Household Agency .
Det er den første udlandsrejse, prinsessen foretager sig i syv år.
Den 49-årige Masako har været behandlet for stress i omkring ti år.
Den primære årsag til prinsessens stress er formentlig, at Masako ikke har kunnet levere en mandlig arving til verdens ældste kejserrige. Hun fødte parrets første og eneste barn i 2001 - en datter.
Det skulle have givet hende depressioner, sammenkædet med hvor svært det har været for den borgerligt fødte, Harvard-uddannede kronprinsesse at forlige sig med det kejserlige liv.
Presset blev tilsyneladende lettet, da kronprinsens lillebror i 2006 fik en søn. Den første prins født i den japanske kongefamilie i 40 år.
Prinsessens svigermor, den japanske kejserinde Michiko, har tidligere langet ud efter sin stressramte svigerdatter.
- Du er ikke den eneste, der har oplevet barske tider i det stive japanske hofceremoniel. Selv er jeg født borgerlig. Så jeg ved, hvad der er tale om, lød den klare melding fra Michiko.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde