- Vi meddeler, at forsoningsbestræbelserne har resulteret i en aftale om våbenhvile. Nu er der igen faldet ro over Sabha efter seks dages klankampe, som har medført mindst 147 menneskers død, siger Kib.
Udtalelserne falder ved et fælles pressemøde, som Kib havde indkaldt til sammen med Yussuf al-Mangush, der er stabschef i den nye libyske hær, som for tiden er under opbygning.
- Nu er situationen rolig, og styrker fra forsvarsministeriet har sikret strategiske områder og installationer, heriblandt lufthavnen, siger Yussuf al-Mangush.
Mindst 16 personer - otte på hver side, er rapporteret dræbt lørdag alene i og omkring oasebyen, inden aftalen om våbenhvilen blev offentliggjort.
Kampene mellem touboukrigere og arabiske klanfolk brød ud i lys lue mandag, efter at arabiske klanfolk havde beskyldt toubouerne for at have dræbt en af deres folk.
En embedsmand fra indenrigsministeriet har tidligere oplyst, at 300 soldater, som er stationeret i det sydlige Libyen, sammen med 300 andre soldater fra hovedstaden Tripoli var udkommanderet for at genoprette roen.
En lokale repræsentant for det Nationale Overgangsråd har i løbet af ugen trukket sig fra sin post i protest mod den manglende reaktion fra de centrale myndigheder.
- Jeg har ikke set nogen reaktion fra rådet på det, der sker i Sabha. Staten skal gribe ind i situationer som denne - men der er ingen stat, sagde Abdulamajid Saif al-Nasser.
I februar blev snesevis af mennesker dræbt under træfninger mellem militser i provinsen al-Kufra.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned