Strømmen er gået over hele Pakistan
Et mørklagt beboelseskvarter i den pakistanske by Karachi efter strømmen gik over hele landet hen under midnat lørdag. Foto: Akhtar Soomro/Reuters
Akhtar Soomro/Reuters
Uvist hvad der er årsag til et omfattende strømnedbrud hen over Pakistan.
Et omfattende strømnedbrud har kort før midnat lokal tid ramt samtlige byer og landområder i Pakistan.
Det skriver avisen The Nation.
Det gælder blandt andet millionbyerne Karachi, Lahore, Rawalpindi og Islamabad.
Årsagen til strømnedbruddet er ikke kendt.
Landets energiminister, Omar Ayub Khan skriver på Twitter, at der er sket "et pludseligt fald i frekvensen på systemet for strømtransmissionen".
Han beder pakistanerne om at forholde sig roligt.
Energiministeriet oplyser, at frekvenstallet pludselig droppede fra 50 til nul
Ifølge de første meldinger er over 200 millioner mennesker berørt af strømnedbruddet. Det svarer godt og vel til hele landets befolkning.
Da strømmen gik, blev også internet- og mobilforbindelser afbrudt.
Der er tale om et af de værste strømnedbrud i Pakistan, skriver dpa.
I 2015 gik strømmen i 80 procent af landet efter et brud på et stort strømkabel.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker