Britiske skoleelever og studenter er i oprør.
Onsdag kom det til uro og sammenstød med politi under landsdækkende demonstrationer mod nedskæringer i undervisningssektoren.
Det er den konservative-liberale regering, der har foreslået besparelserne for at komme et stor underskud på finansloven til livs.
Studerende ved universiteter er rasende over, at regeringen vil hæve studieafgiften, mens skoleelever er utilfreds med, at der bliver færre lærer i skolerne.
I London kom det til flere sammenstød mellem små grupper af studerende og politi, da en demonstration kom forbi parlamentet i centrum af byen. Lignende scener fandt sted, da en mindre gruppe studenter ville frem til De Liberales hovedkontor i byen.
- Jeg er meget imod de nye studenterafgifter. Jeg vil gerne læse på universitet. Men jeg er ikke rig, og jeg kan ikke betale de nye afgifter, siger Ben Natten.
Regeringen vil hæve studenterafgiften til 80.000 kroner om året, hvilket betyder, at det bliver tre gange så dyrt som hidtil.
En politibil blev smadret under optoget i London, men der blev begået mindre hærværk andre steder i landet.
Det er anden gang inden for to uger, at britiske studerende demonstrerer mod regeringen undervisningspolitik.
Formanden for De Liberale, vicepremierminister Nick Clegg, beklager, at han og hans parti har brudt et valgløfte om, at der ikke ville ske forringelser på undervisningsområdet.
- Det er desværre nødvendigt for at rette op på økonomien, siger han nu.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet