Styrker fra USA ruller ind i Polen under russisk protest
Pansrede amerikanske mandskabsvogne krydser grænsen til Polen under den største militære opbygning siden den kolde krig. Foto: AP/Czarek Sokolowski
AP/Czarek Sokolowski
Nato-lande i øst får amerikansk forstærkning. Rusland siger, man føler sig truet af den militære opbygning.
Soldater og kampvogne fra USA er torsdag begyndt at rulle ind i Polen. Det er den største opbygning af militære styrker siden den kolde krig.
Regeringen i Moskva siger, at det truer Ruslands sikkerhed.
Op mod 3000 amerikanske soldater skal stationeres i Nato-landene Polen, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Bulgarien og Rumænien.
Det var USA, som i 2014 gav ordre til at forstærke de allierede styrker i Nato i Østeuropa og Baltikum.
Det var på et tidspunkt, hvor Rusland havde annekteret den ukrainske halvø Krim og var en aktør i prorussiske oprøreres krig i Østukraine.
- Denne operation truer vores interesser og vores sikkerhed, lyder det fra præsident Vladimir Putins talsmand.
- Det er endnu mere udtalt, når en tredje part (USA red.) forstærker sin militære tilstedeværelse foran vores dør til Europa, siger han.
De amerikanske styrker krydsede torsdag morgen grænsen mellem Tyskland og Polen ved byen Olszyna.
Der skal ud over 3000 soldater indsættes 87 Abrams-kampvogne og 500 pansrede køretøjer.
Men der er blandt Nato-allierede usikkerhed om, hvad der sker, når Donald Trump i næste uge indsættes som USA's nye præsident.
Trump har tidligere signaleret, at han ønsker et tættere forhold mellem USA og Rusland. Måske ligefrem på bekostning af de europæiske Nato-allierede.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde