Styrtregn dræber mange i Vestafrika

Mindst 42 mennesker har mistet livet i forbindelse med voldsom regn i Vestafrika i juni måned. 31 af disse i Ghana alene, oplyser FN.

- I løbet af juni har voldsom regn ført til voldsomme oversvømmelser i adskillige stater, rapporterer FN's Kontor for Koordinering og Humanitære Anliggender (Ocha).

I Ghana er 31 mennesker bekræftet omkomne og flere end 25.000 andre er direkte berørt af regnen, der har beskadiget skoler, broer, veje og huse, oplyser FN-agenturet.

Regnvejret har kostet otte mennesker livet i Elfenbenskysten og tre i Togo.

/ritzau/AFP

Voldsom regn har den seneste måned kostet over 40 mennesker livet i de vestafrikanske lande Ghana, Elfenbenskysten og Togo.

Offentliggjort Sidst opdateret