Styrtregn koster 77 livet i Brasilien

Oversvømmelser efter et voldsomt regnskyl har kostet mindst 77 mennesker livet i den brasilianske millionby Rio de Janeiro, oplyser lokale myndigheder.

- Alle større veje i byen er lukkede på grund af oversvømmelser, hedder det i en erklæring fra byens borgmester, Eduardo Paes.

- Enhver person, der forsøger at benytte dem, løber en enorm risiko, understreger han.

Den voldsomme regn startede mandag i myldretiden og fortsatte uafbrudt gennem 15 timer.

Paes har indtrængende opfordret alle i uvejrsområdet til at blive indendøre og undgå storbyens centrum.

/ritzau/AFP

Voldsom styrtregn i mere end 15 timer i træk har ført til omfattende oversvømmelser i Rio de Janeiro i Brasilien. 77 personer er omkommet.

Offentliggjort Sidst opdateret