Hundredtusinder af mennesker i det katastroferamte Haiti blev vækket af voldsomme regnskyl torsdag. Det forværrede situationen for de mange, som bor under presenninger og tæpper i overfyldte lejre.
På de mange pladser i hovedstaden, hvor hjemløse ofre for jordskælvet 12. januar har slået sig ned, samlede børn regnvand i spande og gryder.
Det anslås, at 1,2 millioner mennesker blev gjort hjemløse af jordskælvet, som ødelagde store dele af hovedstaden Port-au-Prince.
Indtil nu har omkring 272.000 mennesker fået materialer fra nødhjælpsorganisationer til at bygge et læ, efter at de har mistet deres bolig.
Regnen kan føre til skred på nogle af de skråninger, hvor mange hjemløse har indrettet sig i midlertidige lejre.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker