Sudans vicepræsident, Ali Osman Taha, siger, at Sudan har accepteret resultatet af Sydsudans folkeafstemning om uafhængighed.
- Vi meddeler, at vi accepterer folkeafstemningens resultat, og vi er enige i resultatet, siger Taha på et pressemøde i Sudans hovedstad, Khartoum.
Næsten 99 procent af sydsudanerne har stemt ja til at løsrive sig fra Sudan, viser de foreløbige officielle opgørelser, der blev offentliggjort søndag.
Taha lover samtidig, at Sudan vil arbejde på at løse alle udestående spørgsmål mellem Nordsudan og Sydsudan, herunder også den omstridte grænseregion Abyei, der ligger på grænsen mellem Nordsudan og Sydsudan.
Ved Den Afrikanske Unions (AU) topmøde i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba, understregede Sydsudans præsident, Salva Kiir, mandag, at der skal holdes en folkeafstemning om, hvorvidt Abyei skal være en del af Sydsudan eller skal forblive i Sudan.
Folkeafstemningen i Abyei er blevet udskudt blandt andet på grund af en strid om, hvem der skulle have lov til at stemme.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned