Hvor mange soldater Sudan har mistet under kampene, er der ingen informationer om. Meddelelsen er ikke bekræftet fra anden side, da udenlandske journalister ikke har adgang til området.
Hæren i Sydsudan oplyste søndag, at den har trukket sine tropper tilbage fra Heglig. Tropper fra Sydsudan erobrede området for 11 dage siden.
De to regeringer i Khartoum og Juba strides om oliefeltet i Heglig, som er nøglen til Sudans skrantende økonomi, da det har stået for omkring halvdelen af landets olieproduktion.
Sammenstødene frygtes at kunne ende i en regulær krig mellem de to lande. Tusindvis af civile er drevet på flugt som følge af striden. Internationalt anerkendes Heglig som en del af Sudan, men det er Sydsudan ikke enig i.
Besættelsen af Heglig er blevet kritiseret fra flere sider. FN's generalsekretær Ban Ki-moon har betegnet den som ulovlig, og mange nationer har opfordret de to lande til at afslutte grænsestridighederne.
FN oplyste søndag, at samtlige indbyggere i Heglig har forladt byen.
- Ifølge Sudans humanitære organisation HAC samt oplysninger fra anden side, så er samtlige indbyggere i Heglig og de nærmeste landsbyer flygtet, lyder det fra FN.
USA's præsident Barack Obama opfordrede fredag de to lande til at indlede forhandlinger for at afslutte blodsudgydelserne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde