Sudan og Bahrain afbryder forbindelser til Iran
Flere lande reagerer efter iranske demonstranters indbrud på Saudi-Arabiens ambassade i Teheran.
Sudan og Bahrain meddeler mandag, at de afbryder de diplomatiske forbindelser til Iran, skriver AFP.
Også De Forenede Arabiske Emirater nedgraderer sine relationer til Teheran.
Det sker, efter at Saudi-Arabien afbrød de diplomatiske forbindelser med Iran søndag som reaktion på, at iranske demonstranter var brudt ind på Saudi-Arabiens ambassade i Teheran.
Demonstranternes aktion kom i kølvandet på henrettelsen af en shiamuslimsk præst i Saudi-Arabien.
- Den sudanske regering meddeler hermed, at den afbryder relationerne med Iran, hedder det i en erklæring fra det sudanske udenrigsministerium.
Ministeriet tilføjer, at beslutningen er taget på baggrund af "det brutale angreb på Saudi-Arabiens ambassade i Teheran og på det saudiarabiske konsulat Mashhad, som var et klart brud på folkeretten."
Bahrain afbryder også dets relationer til det shiamuslimske Iran, mens De Forenede Arabiske Emirater nedgraderer dets relationer til Teheran.
Sudan havde et generelt godt forhold til Iran frem til 2014, men det er siden rykket tættere på de sunnimuslimske lande i regionen.
Iran optrappede mandag ordkrigen med Saudi-Arabien og beskyldte Riyadh for at have brudt de diplomatiske relationer med Iran for at dække over dets egne indenrigspolitiske problemer.
- Riyadh brugte angrebet på dets ambassade som en undskyldning for at skabe yderligere spændinger, hedder det i en erklæring fra det iranske udenrigsministerium.
En saudiarabisk mand blev skudt og dræbt, da sikkerhedsstyrker kom under angreb senere søndag i byen Awamiya, som var den henrettede sheik Nimr al-Nimrs hjemby.
Et otteårigt barn er desuden på hospitalet efter at være blevet såret af skud.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker