- Regeringen i Sydsudan er en fjende, og alle sudanske statslige myndigheder skal behandle Sydsudan i overensstemmelse hermed, hedder det i parlamentets resolution.
Efter afstemningen opfordrede parlamentsformand Ahmed Ibrahim El-Tahir den lovgivende forsamling til at vælte Sudans Folkets Befrielsesbevægelse (SPLM), som regerer i syd.
- Vi oplyser, at vi vil konfrontere SPLM, indtil vi får afsluttet bevægelsens regime i Sydsudan. Vi vil samle alle vore kræfter om at opnå dette mål, siger han.
Det internationale samfund har opfordret til tilbageholdenhed, efter at voldsomme kampe begyndte med en bølge af luftangreb mod Sydsudan, hvis militær forrige tirsdag erobrede Sudans vigtigste olieregion, Heglig, fra den sudanske hær.
Det er de mest intense kampe siden juli 2011, da Sydsudan løsrev sig efter en folkeafstemning med et massivt ja i forbindelse med den fredsaftale, der afsluttede 22 års borgerkrig.
Med Sysudans løsrivelse mistede styret i Khartoum 75 procent af dets olieproduktion og indtægter på millioner af dollar. Tilbage stod Heglig som Sudans vigtigste center for olieproduktion.
De seneste kamphandlinger sker efter væbnede sammenstød omkring Heglig. De begyndte 26. marts.
Sydsudan mener, at Heglig ikke er en del af Sudans territorium.
Samtidig har de hårde kampe i grænseområdet mellem Sudan og Sydsudan affødt en næsten uoverskuelig humanitær situation, oplyser Internationalt Røde Kors' hjælpeagentur, mens flygtninge strømmer til de allerede overfyldte lejre.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker