Et sudanesisk fragtfly er styrtet ned kort efter starten fra Sharjah lufthavnen i De Forenede Arabiske Emirater. Alle seks ombordværende blev dræbt.
Reuters fotograf Ahmed Jadallah siger, at flyet er fuldstændig ødelagt.
- Flyet er knust i stumper, totalt udbrændt og ødelagt. Der er stadig redningsarbejdere på stedet, siger han telefonisk fra ulykkesstedet.
Flyet, et Boeing 707 med en besætning på seks, styrtede ned kort efter starten, siger Azza Air Transports vicedirektør, Ahmed Aasim, i Sudans hovedstad Khartoum. Han tilføjer, at flyet var leaset af Sudan Airways.
En bagagearbejder i Sharjah lufthavn siger til Reuters, at flyet styrtede meget tæt på landingsbanen.
- Vi kiggede efter flyet, men der var intet tilbage. Alt var udbrændt, siger en ansat i et luftfartsselskab, hvis kontor ligger tæt på ulykkesstedet.
Årsagen til styrtet står ikke klart.
Sharjah er et af de syv emirater i De Forenede Arabiske Emirater, som blandt andet omfatter Dubai og Abu Dhabi.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker