Den Internationale Straffedomstol (ICC) har rejst endnu en tiltale mod Sudans præsident, Omar al-Bashir.
Denne gang drejer det sig om folkedrab, oplyser ICC, der samtidig har udstedt en ny arrestordre mod præsidenten.
Tidligere mente domstolen ikke, at der fandtes tilstrækkeligt med beviser til at rejse en anklage for folkemord. Men det har domstolens appeldommere nu underkendt.
Anklagen for folkemord kommer oven i de syv andre anklagepunkter, der er omfattet af den første arrestordre mod præsidenten, som blev udstedt i marts.
Den går på anklager om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, og det var domstolens første arrestordre mod et siddende statsoverhoved.
Ifølge appeldommerne var det en fejlfortolkning af loven, at domstolen i første omgang ikke forholdt sig til anklagen om folkemord i Darfur.
Bashir afviser domstolens anklager, og han har flere gange besøgt lande i den arabiske verden, der ikke har gjort forsøg på at anholde og udlevere den eftersøgte krigsforbryder.
I den seneste arrestordre om folkedrab anklager domstolen al-Bashir for personligt at have beordret sine væbnede styrker til at udrydde tre befolkningsgrupper i Darfur - fur, masalit og zaghawa.
Ifølge FN har omkring 300.000 mennesker mistet livet i Darfur, mens 2,7 millioner mennesker er drevet på flugt fra deres hjem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub