Den kvindelige sudanske journalist Lubna Hussein er sat på fri fod blot et døgn efter, at hun blev idømt en fængselsstraf for at gå i bukser.
Hun fik lov at gå fri, efter at et journalistforbund i Sudan mod hendes vilje betalte en bødestraf svarende til godt 1000 danske kroner.
Den oprindelig dom lød på 40 piskeslag. Den kendelse blev ændret til en bøde på 1000 kroner. Men Lubna Hussein nægtede at betale, hvorefter domstolen sendte hende i fængsel.
Lubna Hussein blev anholdt i juli sammen med 12 andre buksebærende kvinder. Sudanske kvinder må ikke gå bukser på grund af muslimske regler.
Lubna Hussein ville hellere i fængsel end betale en bøde, da hun mener, et fængselsophold ville skabe større debat om buksereglerne.
Hun beklagede frigivelsen og sagde, hun ikke vidste, hvem der betalte bøden.
Mohieddin Titawi, formand for Journalisternes Union, har betalt bøden, men han vil ikke forklare, hvorfor han har gjort det. Hans organisation ses af mange sudanske journalister som værende tæt forbundet til den islamiske regering i hovedstaden Khartoum.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker