Sunde borgere får snart lov til at forlade Hubei-provinsen
Arbejdere fjerner 21. marts barrierer på gaden i Wuhan, hvor restriktionerne langsomt bliver færre. Foto: China Daily/Reuters
China Daily/Reuters
Wuhan og Hubei-provinsen løsner grebet, mens Beijing og andre storbyer indfører nye regler for indrejsende.
Kinas Hubei - provins, hvor coronavirus har sit oprindelige epicenter, vil lempe nogle af sine forholdsregler.
Det siger lokale embedsmænd tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Fra tirsdag ved midnat skal sunde borgere have lov til at forlade provinsen.
Dog gælder dette ikke millionbyen Wuhan, der fortsat har rejserestriktioner frem til den 8. april.
Kina havde 78 nye smittetilfælde mandag ifølge landets sundhedskommission, skriver Reuters.
Det var en fordobling i forhold til søndag.
Heraf var 74 importeret fra udlandet, melder myndighederne ifølge Reuters.
Kina hovedstad, Beijing, var mandag det hårdest ramte sted i landet med 31 nye, importerede smittetilfælde.
Herefter fulgte Guangdong-provinsen med 14 tilfælde og Shanghai med ni.
I alt har Kina mandag ifølge eget udsagn oplevet 427 tilfælde af smitte hos folk, der er rejst ind i landet.
På grund af udviklingen strammer Kina nu restriktionerne for indrejsende i Beijing og andre store byer, mens de løsnes i Hubei-provinsen, skriver Reuters.
Tirsdag morgen dansk tid viser en opgørelse hos John Hopkins University i alt godt og vel 81.000 bekræftede smittetilfælde i alt i Kina, siden virusset brød ud omkring december sidste år.
Både kinesere, der har været i udlandet inden for de seneste 14 dage, og folk, der ankommer fra andre lande, vil komme under de nye, strengere karantæneregler i Beijing.
Det oplyser Beijing Daily, Kommunistpartiets officielle avis for byen, ifølge Reuters.
Begge grupper vil blive underlagt "centraliseret karantæne" og test for coronavirus.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker