- Vi mener, at et tættere samarbejde om sundhed vil være til gavn for hele Nordens sundhedssystemer, siger den norske statsminister, Jens Stoltenberg.
- Vi er 25 millioner mennesker, som kan drage nytte af, at fem lande arbejder sammen om at teste medicin og nye behandlingsmåder - ligesom vi kan udnytte spidskompetencer hos hinanden på en bedre måde,
Test af ny kræftmedicin er et område, hvor han ser særlige muligheder, men en konkret videreudvikling skal sundhedsministerierne stå for.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) siger, at sundhedssamarbejdet er stærkt nødvendigt.
- Der er ingen tvivl om, at sundhedssamarbejdet, der nu bliver sat i gang, er helt nødvendigt, siger hun.
- Vi har alle et højt niveau i vore sundhedssektorer, men der er ingen tvivl om, at vi kan yde endnu bedre tjenester ved at slå os sammen og udnytte kompetencer hos hinanden, siger Helle Thorning.
Det nordiske møde var stærkt præget af drøftelser om et forsvarssamarbejde, da Island har bedt om hjælp.
Island har intet militært forsvar og det har hidtil været Norge og Danmark, som har taget sig af overvågningen, efter at amerikanske styrker er trukket hjem. Nu ventes Sverige og Finland at komme med.
I Finland er en debat i fuld gang, mens der hidtil har været tilbageholdenhed i Sverige.
Men statsminister Fredrik Reinfeldt vil nu tage spørgsmålet op med andre partier i Riksdagen. De første reaktioner i Stockholm har været positive, og Sverige overvejer at stille op med kampfly for at overvåge det forsvarsløse islandske luftrum.
De nordiske statsministre fordømmer massakrerne i Syrien og kræver øjeblikkelige skridt for at få iværksat fredsplanen for landet.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker