En omfattende reform af sygesikringen i USA er på vej over den første forhindring, når Senatets finansudvalg senere tirsdag debatterer og stemmer om et forslag om spørgsmålet.
Der er på forhånd udsigt til flertal, og således sker der fremskridt med bestræbelserne set fra Det Hvide Hus' side.
Netop en sygesikringsreform er præsident Barack Obamas store indenrigspolitiske satsning.
Reformforslaget indebærer, at dækningen udvides til i princippet at omfatte alle amerikanere. I øjeblikket er 46 millioner mennesker uden sygesikring.
Desuden skal de samlede sundhedsudgifterne bringes ned, og der skal være skrappere regulering af sygesikringsselskaber.
Forslaget fra Senatets finansudvalg skal senere smeltes sammen med et lignende forslag fra Senatets sundhedsudvalg, inden det kan komme til afstemning i hele Senatet.
Republikanerne fra oppositionen er generelt imod. De siger, at planen er for dyr, og at det offentliges rolle øges på bekostning af det private initiativ.
I finansudvalget vil der blive holdt særligt øje med, om den moderate republikanske senator Olympia Snowe støtter sygesikringsreformen som den første republikaner. Det vil øge chancen for, at Demokraterne kan opnå det kvalificerede flertal på 60 ud af de 100 stemmer i Senatet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker