Den britiske regering giver nu grønt lys for et nationalt netværk af højhastighedstog, der skal forbinde hovedstaden London med storbyer i den centrale og nordlige del af landet.
Det fastslår transportminister Justine Greening tirsdag i en erklæring.
- Jeg har besluttet, at Storbritannien skal gå i gang med den mest betydningsfulde infrastruktursprojekt siden konstruktionen af motorvejene, udtaler transportministeren.
- Det sker ved at udvikle en nyt, nationalt netværk for højhastighedstog, tilføjer hun.
Kritikere mener, at togprojektet koster for meget, og briterne skal da også hive den store tegnebog frem for at betale regningen: Det kommer til at koste 295 milliarder kroner.
Men pengene er godt givet ud, forsikrer transportministeren.
- Ved at følge i fodsporene på togpionererne i det 19. århundrede, signalerer vi vores engagement for at skaffe infrastruktur til det 21. århundrede ved at lægge grunden til langsigtet, bæredygtig økonomisk vækst, siger hun.
Linjen til Birmingham forventes færdiggjort i 2026, mens forlængelserne til Manchester, Leeds og den travle London-lufthavn Heathrow skal stå klar i 2033.
Dermed træder briterne blandt andet i fodsporene på Kina, hvor man investerer store summer i højhastighedstog og nye skinnestrækninger mellem landets storbyer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker