Superstorm rammer Filippinerne
Supertyfonen Usagi ramte lørdag den nordlige del af Filippinerne, hvor den flåede træer op af jorden, afbrød strømmen i store områder og tvang hundredvis af mennesker til at søge beskyttelse.
Det oplyser myndighederne i landet.
Tyfonen forårsagede ligeledes store oversvømmelser flere steder og der blev rapporteret om jordskred i de nordlige provinser Benguet, Pangasinan og Tarlac.
Der er indtil videre ingen meldinger om tilskadekomne eller døde, men nødberedskabet siger, at man er forberedt på det værste.
Ifølge den britiske avis The Telegraph er stormen den kraftigste i år indtil videre på verdensplan.
Efter sin hærgen på Filippinerne satte den kurs mod Taiwan. Her ventes der op mod 1,2 meter regn. Over tusind soldater er sat ind for at bistå redningsarbejdet, der allerede er i gang.
Næsten 2500 personer er blevet evakueret.
Tyfonen, der indeholder vindstød på op til 300 kilometer i timen, ventes at nå det sydlige Kina og Hongkong søndag aften eller tidlig mandag.
Myndighederne i Hongkong siger, at stormen udgør "en alvorlig trussel" mod byen, og at befolkningen skal forberede sig på mulige oversvømmelser.
Ifølge den amerikanske flådes tyfonvarslingscenter er Usagi ligeså stærk som en orkan i kategori 4.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned