Præsident Barack Obama mødes lørdag med Kinas præsident Hu Jintao og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev på Hawaii, oplyser en amerikansk regeringsembedsmand.
Samtalerne mellem de tre sker i forbindelse med Det Økonomiske Samarbejdsforum for Asien og Stillehavsområdet (Apec), som Obama i år er vært for.
En udvidelse af USA's handel kommer til at stå øverst på dagsordenen for Apec-topmødet på Hawaii, oplyser Ben Rhodes, assisterende national sikkerhedsråder.
Obama og Medvedev vil markere afslutningen på den proces, der fører til Ruslands optagelse i verdenshandelsorganisationen WTO, siger Rhodes.
Mødet mellem Obama og Hu, lederen af verdens næststørste økonomi, vil efter planen finde sted lørdag, førstedagen af Apec-topmødet.
Obama forlader Washington fredag for at være vært på weekendens Apec-topmøde på Hawaii. Det er første gang siden 1993, at USA er vært for et Apec-topmøde.
Mødet giver samtidig lejlighed for Obama til at tilbringe tid på den ø i Stillehavet, hvor han blev født og tilbragte en del af sin barndom.
I alt 21 lande fra Asien og Stillehavs-området deltaget i Apec-topmødet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde