Efter at have tilbragt næsten to årtier i husarrest uden at kunne kommunikere med omverden har Myanmars demokratforkæmper Aung San Suu Kyi fået installeret internet i sit hjem i Yangon.
Samtidig har hendes parti Den Nationale Liga for Demokrati (NLD) lanceret sin egen hjemmeside.
- En god kommunikation er afgørende for vores bestræbelser på at skabe et netværk for demokrati, der vil omfatte hele verden, skriver Suu Kyi på hjemmesiden www.nldburma.org.
Oppositionslederen har i årevis har siddet isoleret i sit hjem uden hverken tv, telefon eller anden kommunikation til omverdenen.
Siden sin løsladelse fra husarresten i november har Suu Kyi udtrykt stor interesse for brugen af sociale netværk som Twitter og Facebook.
Hun håber, at det vil udbrede kendskabet til NLD, som er officielt forbudt i Myanmar, "over hele verden".
- Jeg tror, at vi vil nå vores mål om demokrati i et hurtigere tempo, lyder meldingen fra Suu Kyi.
NLD vandt en jordskredssejr ved parlamenstvalget i 1990, men resultatet blev aldrig anerkendt af det militære regime.
Sidste år præsenterede militærjuntaen en række nye valglove forud for det planlagte valg, der blev afholdt i november. De nye love betød, at NLD var tvunget til at skille sig af med Suu Kyi.
Juntaen vandt som ventet en stor sejr ved valget, der blev stærkt kritiseret for at være udemokratisk. Kort tid efter blev Suu frigivet Kyi fra sin husarrest - tilsyneladende uden betingelser.
I sidste uge forsøgte NLD at få omstødt militærregimets beslutning om at forbyde det, men landets højeste domstol brugte kun få minutter på at afvise anmodningen, siger partiets advokat.
Mandag var landets nye parlament samlet for første gang siden slutningen af 1980'erne.
Et par mindre oppositionspartiet har tilsammen 19 af de i alt 1154 pladser i parlamentet, mens militærjuntaen har sikret sig 882 repræsentanter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned