Norges regering inviterer Myanmars demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi til Oslo.
Det oplyser den norske udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, i en pressemeddelelse.
Suu Kyi blev i sidste uge frigivet af regimet i Myanmar efter adskillige års indespærring.
Støre siger, at hun er indbudt til Norge på et tidspunkt, som passer hende.
- Suu Kyi svarede, at Norge er det første land, hun vil rejse til, når hun kan forlade Burma (Myanmar, red.). Jeg håber, besøget kan gennemføres, siger han.
Suu Kyi modtog i 1991 Nobels fredspris, men hun var ikke i stand til personligt at møde op i Oslo for at modtage prisen.
Suu Kyis parti vandt året forinden et demokratisk valg, men militæret greb ind og fastholdt magten i det daværende Burma. I de forløbne år har hun siddet 15 år i husarrest.
Hendes frigivelse i sidste uge kom efter et valg i Myanmar, der blev betegnet som udemokratisk af det internationale samfund.
Hun fik ved sin frigivelse en stormende hyldest af sine tilhængere og har siden givet en række interview til internationale medier.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker