Suu Kyi opfordrer til demokrati i Myanmar

Nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi vil have befolkningen til at vælge demokratiet frem for militærstyret i Myanmar.

Det sagde hun søndag til tusinder af tilhængere i sin første store tale, siden hun lørdag blev frigivet efter syv års husarrest.

- Demokrati er, når folket holder øje med regeringen. Jeg vil acceptere, at folket holder øje med mig. I er nødt til at kæmpe for jeres rettigheder, sagde hun.

Aung San Suu Kyi holdt talen i sit parti, National League for Democracys, hovedkvarter i Jangon.

I 15 ud af de seneste 21 år har Aung San Suu Kyi siddet i husarrest.

/ritzau/Reuters

Aung San Suu Kyi opfordrede sine tilhængere til at støtte demokratiet i sin første tale, efter at hun lørdag blev sat på fri fod af militærstyret.

Offentliggjort Sidst opdateret