Demokratiforkæmper og nobelprismodtager Aung San Suu Kyi er blevet genforenet med sin yngste søn, 33-årige Kim Aris.
De to har måttet undvære hinanden de sidste ti år, mens Suu Kyi har siddet i husarrest i Myanmar.
Kim Aris, der til daglig bor i Storbritannien, kunne tirsdag endelig sætte sig på et fly til Yangon, hvor hans 65-årige mor ventede på ham.
Det første, sønnen gjorde, var angiveligt at tage skjorten af og vise Suu Kyi en tatovering med logoet til hendes prodemokratiske NDL-parti.
- Jeg er meget glad og lykkelig, sagde Aung San Suu Kyi efter sit møde med sønnen.
Aris kom til Bangkok nogle dage inden morens løsladelse, men han måtte vente i dagevis på et visum til Myanmar, hvor Suu Kyi har siddet i husarrest i 15 af de seneste 21 år.
Under sin husarrest har Suu Kyi ikke haft adgang til hverken telefon eller internet og derfor kun haft begrænset kontakt med omverdenen.
Hun har ikke set Aris eller storebroren, Alexander, i knap 10 år, og hun har aldrig mødt sine børnebørn.
Aung San Suu Kyis ægtemand, den britiske professor Michael Aris, døde af kræft i 1999.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde