Svært at uddele Nobels fredspris i en verden med flere og flere krige

Verden mangler fredsaftaler. Verden mangler våbenhviler. Verden mangler fred.

Og der mangler oplagte kandidater til Nobels fredspris.

Nogenlunde sådan ser situationen ud op til afsløringen af modtageren af Nobels fredspris 2023 fredag klokken 11 i Oslo, den norske hovedstad.

- Den nedslående sandhed er, at der ikke er lavet meget fred i 2023, siger Dan Smith, leder af Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri), til nyhedsbureauet AFP.

- Der er nu næsten dobbelt så mange krige som i 2010. Jeg tror ikke, at man i år finder en fredsskaber til Nobels fredspris.

Det vides ikke, hvem der er indstillet. Fristen for at indstille kandidater udløb den 31. januar. Navnene må først offentliggøres om 50 år.

Ikke alle kan indstille en kandidat. Det er forbeholdt ministre og parlamentsmedlemmer rundt om i verden, ligesom tidligere prismodtagere og en række universitetsprofessorer kan gøre det.

Det samme kan de fem medlemmer af Den Norske Nobelkomité. De udpeges af Norges parlament, Stortinget.

Traditionelt siver der navne på nogle af kandidaterne.

I år er der nævnt flere organisationer og institutioner, herunder UNHCR, FN's flygtningeorganisation, og de internationale domstole Den Internationale Domstol (ICJ) og Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC).

Reuters skriver, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og den fængslede, russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj er blandt årets favoritter.

Eksperter og kvindesagsforkæmpere siger til nyhedsbureauet, at en modtager blandt oprindelige folk eller miljøbeskyttelse meget vel kan få prisen.

Bookmakerne har også Zelenskyj blandt favoritterne. Men kendere af Nobel-tankegangen påpeger, at det næppe er sandsynligt, at lederen af et land i krig får fredsprisen.

Henrik Uldal, direktør på Oslos Fredsforskningsinstitut, siger, at Nobelkomitéen muligvis vælger at markere 75-året for FN's Menneskerettighedserklæring.

Det kan ske ved at kaste lys over erklæringens bidrag til fred.

Uldal nævner iraneren Narges Mohammadi og afghaneren Mahbouba Seraj, der begge fører kampagne for kvinders rettigheder, som mulige modtagere.

Dan Smith fra Sipri har luftet en tanke om, at prisen måske gives til klimaaktivister. Han nævner bevægelsen Fridays for Future, grundlagt af den svenske klimaaktivist Greta Thunberg.

Nordmanden Asle Sveen, forsker i Nobel, har foreslået, at prisen går til FN's generalsekretær, António Guterres, der i september erklærede, at "den globale familie" er "en ret dysfunktionel" familie.

Ved at give Guterres prisen kan det måske styrke det multikulturelle, fredsbestræbelser, menneskerettigheder og klima- og miljøarbejde, mener Sveen.

Der er også dem, der foreslår, at Nobelkomitéen ganske enkelt beslutter, at der ikke er en værdig kandidat i år og derfor ikke uddeler prisen.

Det er sket før. I 1972 blev der heller ikke uddelt en Nobels fredspris.

Men komitéen er ifølge AFP ikke begejstret for forslaget. Specielt ikke, da der i år er indløbet mange nomineringer, nemlig 351.

Rekorden er fra 2016 med 376 kandidater.

/ritzau/