Aktiekurserne på børsen i New York steg svagt under torsdagens handler efter en sand nedtur dagen før.
En teknisk fejl hos det respekterede kreditvurderingsinstitut Standard & Poor's skabte imidlertid kortvarig panik blandt investorerne, da det pludselig udsendte en meddelelse om, at Frankrigs kreditværdighed blev sænket.
Udmeldingen fik både finansmarkederne og politikerne til at svede, og Frankrigs finansminister krævede efterfølgende, at fejlen og dens eventuelle konsekvenser bliver undersøgt til bunds.
Trods panikken endte Dow Jones-industriindekset med et plus på én procent, mens det teknologitunge Nasdaq-indeks steg 0,1 procent.
Positive tal fra det amerikanske arbejdsmarked bidrog til optimismen, og det samme gjorde nyheden om, at handelsunderskuddet med udlandet var mindsket.
Investorerne lod sig også berolige af, at krisen i Grækenland og Italien nu ser ud til at blive holdt i skak.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde