Et ukendt antal personer er anholdt som mistænkte i sagen om det spektakulære helikopterrøveri i Stockholm.
Den svenske avis Expressen skriver, at piloten, som styrede helikopteren under røveriet, skulle være blandt de anholdte. Betjente skulle efter sigende være i gang med at ransage mandens hjem. Men det afviser politiet.
- Det kan jeg absolut ikke genkende. Det er i hvert fald ikke oplysninger, som kommer fra Rigskriminalpolitiet, siger politichef Arne Andersson.
De anholdte mistænkes for enten groft røveri eller medvirken til groft røveri, og selv om politiet ikke ønsker at kommentere anholdelserne nærmere, så afviser man, at det var et tip, der ledte politiet til anholdelserne.
- Det er frugten af et godt politimæssigt efterforskningsarbejde, siger Arne Andersson, der er operativ chef for Rigskriminalpolitiet.
Han oplyser desuden, at alle anholdelserne fandt sted i Stockholms-området i tidsrummet tidligt søndag morgen og formiddag. Politichefen vil dog ikke sige noget om hverken antal, alder eller køn på de anholdte. Men han bekræfter, at flere af de anholdte er kendt for lignende forbrydelser.
- I hvert fald nogen af dem er kendt for tidligere grove forbrydelser, siger politichefen, der ikke ønsker at oplyse, om de anholdte er svenske eller udenlandske statsborgere.
Forsvareren for en af de formodede røvere bekræfter dog, at hans klient er svensk statsborger.
- Jeg har mødt ham, og vi har haft en længere samtale. Nu venter jeg på, at politiet skal afhøre min klient, siger forsvarsadvokaten Leif Silbersky.
Ifølge avisen Dagens Nyheter skulle manden være 34 år og bosiddende nord for Stockholm.
Røveriet mod værdidepotet i det sydlige Stockholm fandt sted i onsdags. Udbyttet fra røveriet er fortsat ukendt.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker