Svensk betjent: De fleste drabsmænd i min by er indvandrere

Skal man tro den svenske politibetjent Peter Springare, så står indvandrere bag langt de fleste drab, drabsforsøg og afpresningssager i Sveriges syvende største by, Örebro.

Byen ligger cirka 200 kilometer vest for hovedstaden Stockholm.

Betjenten har i løbet af den sidste uge gjort sig bemærket i Sverige, da han sidste fredag lagde et noget kontroversielt opslag op på sin Facebook-profil.

Her skrev han i frustrerede vendinger om sin oplevelse af, at størstedelen af den kriminalitet, han efterforsker, er begået af mennesker af udenlandsk herkomst.

Han oplistede i opslaget nationaliteter og fornavnene på de mistænkte for at fremhæve sin pointe: Ali Mohammed, Mahmod, Mohammed, Mohammed Ali og så en enkelt Christopher.

Opslaget udløste en storm af både protester og støttende bemærkninger. En uge senere har opslaget fået over 47.000 reaktioner.

Fredag har han endnu engang lagt et opslag på Facebook.

Her oplyser han, hvor mange af gerningsmændene i sager om drab og drabsforsøg mellem 1. januar 2015 og 30. december 2016, som var indvandrere.

I perioden blev der efterforsket 12 sager om drab eller drabsforsøg. I ti af sagerne var gerningsmanden af udenlandsk herkomst, mens to af gerningsmændene oprindeligt var fra Sverige.

Samme mønster tegner sig, når det gælder sager om afpresning, skriver han.

- Den forsvindende lille del af alle indvandrere, som er kriminelle, er således kraftigt overrepræsenterede her, når det gælder meget voldelig kriminalitet, skriver han i opslaget fredag.

I det lange opslag fortæller han desuden en lille historie om Ahmeds far, som kom til Sverige for at redde sine børn fra at dø i sit eget krigshærgede land. Men nu er Ahmed død - skudt ned på gaden i Sverige.

Hans pointe er her, at mange af ofrene i de grove voldssager er immigranter eller efterkommere af migranter.

- Derfor er det ikke overraskende, at jeg har modtaget så stor en støtte fra immigranter. Det er fordi, netop de forstår, hvad det er, jeg sætter min finger på, skriver Peter Springare.