Svensk betjent er omkommet efter ulykke med patruljevogn
En betjent er død, og en anden er kommet til skade, efter en ulykke med en politibil tirsdag aften i Malmø.
En svensk politibetjent, som tirsdag aften kom alvorligt til skade, da en patruljevogn kørte galt i Malmø, er død af sine kvæstelser.
Det oplyser politiet i den sydsvenske by natten til onsdag på sin hjemmeside ifølge nyhedsbureauet TT.
- Jeg har med stor sorg modtaget beskeden om, at vores kollega er død af sine kvæstelser, siger Carina Persson, der er politichef i regionen, ifølge avisen Expressen.
Ulykken skete i den sydlige del af Malmø omkring klokken 20.30, da politivognen af uvisse årsager trillede rundt og endte med taget nedad.
Kort forinden havde politibilen under udrykning været involveret i en jagt på et køretøj.
Begge betjente i bilen kom til skade i ulykken og blev med ambulancer bragt på hospitalet. Ifølge Expressen er den omkomne betjent i midten af 40'erne.
Ulykkesstedet er afspærret, og politiet er på plads med flere patruljer. Ingen personer er anholdt i forbindelse med ulykken, skriver Expressen.
Ifølge avisen vil der onsdag blive holdt et minuts stilhed til ære for den dræbte betjent, og over hele Sverige vil offentlige bygninger flage på halv stang.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde