Der er ingen tegn på, at den bombemand, som sprængte sig selv i luften midt under julehandlen i Stockholm i december, havde medhjælpere.
Det konkluderer den svenske efterretningstjeneste Säpo i en foreløbig rapport offentliggjort to måneder efter hændelsen.
- Vi har identificeret bombemanden med sikkerhed. Det er ham, som alle skriver, det er, siger Sirpa Franzen.
Gerningsmanden er den 29-årige Taimour Abdulawahab, der havde svensk statsborgerskab og bopæl, men som havde levet en del år i Luton i Storbritannien.
Manden sprængte sig selv i luften den 11. december på et befærdet gadehjørne midt i byen ikke langt fra et stort indkøbscenter, som politiet formoder, var det egentlige mål. Han bragte efter al sandsynlighed sine bomber til eksplosion ved et uheld.
Politiet og Säpo har afhørt flere end 700 personer i sagen, og efterforskningen fortsætter. Desuden undersøger politiet oplysninger om, at flere personer inden for Säpo timer før eksplosionen blev advaret om aktionen via mail og sms.
Säpo siger, at der vil gå endnu nogen tid, før efterforskningen afsluttes. Det er stadig en del tekniske fund, som skal analyseres, skriver Säpo på sin hjemmeside.
Trusselsniveauet er stadig hævet over hele Sverige, men ingen oplysninger nødvendiggør en forhøjelse af trusselsniveauet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Analyse viser stor forskel på kommunernes opsparing
Hurtig start på efterårsferien: 626 kørte for stærkt
Tv-vært har købt andel i lokalt sommerhus
Først fløj gasflasken mod kvinden: Siden kom trusler om kniv og drab
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker