Omkring 200 personer fra muslimske organisationer og medlemmer af ungdomsafdelingen af det islamistiske parti, PSA, samledes efter fredagsbønnen foran Sveriges ambassade i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, for at demonstrere.
Tre repræsentanter mødtes med den svenske ambassadør og afleverede et protestbrev til hende. De ville protestere mod den svenske kunstner Lars Vilks' tegninger af profeten Muhammed som kamphund.
- Karikaturtegningen er blevet bragt i flere svenske aviser. Demonstranternes budskab er, at den svenske regering skal slå hårdt ned mod Lars Vilks og de svenske aviser, som har offentliggjort tegningerne, siger Helena Sångeland til TT.
Det hele kulminerede med, at demonstranterne strøg det svenske flag uden for kancelliet i Kuala Lumpur - og brændte det.
- Det var meget overraskende og noget, vi ikke tolererer. Vi har anmeldt episoden til politiet, siger ambassadør Sångeland.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker