Bert Sundström, der rapporterer for svensk tv, er blevet pågrebet af ukendte folk i Kairo, og hans tv-station, SVT, ved ikke, hvad der er sket med ham.
- Det er virkeligt bekymrende, siger Robert Wiström, der er redaktør på Rapporten - den svenske tv-avis.
Wiström var i kontakt med journalisten først på eftermiddagen, hvor situationen var meget anspændt i Kairo.
Da han kort efter forsøgte at ringe op igen, var det en fremmed mand, der med arabisk stemme svarede, at Sundström holdes som fange. Herefter blev telefonen afbrudt.
- Vi har en mistanke om, at Bert er blevet anholdt af den egyptiske hær, men vi ved det ikke med sikkerhed, siger Wiström.
Siden onsdag er der talrige meldinger om overgreb på udenlandske journalister. Det startede samtidig med, at tilhængere af præsident Hosni Mubarak angreb de regeringskritiske demonstranter på Tahrir-pladsen i Kairo.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie