Den svenske journalist Bert Sundström, som blev såret af knivstik i Egypten i torsdags, siger, at han er glad for at være i live.
- Jeg er glad for, at jeg lever, lyder meldingen fra Sundström, som er indlagt på hospitalet i den egyptiske hovedstad med alvorlige skader.
Søndag ringede udenrigsreporteren for Sveriges Television (SVT) hjem og fortalte, hvad der var sket, og hvordan han har det.
- Det er godt, at han kan kommunikere nu - selv om han stadig er svag, har ondt og er kraftigt medicineret, siger Olov Carlsson, som er divisionschef i SVT.
Den svenske journalist blev overfaldet, da han i torsdags bevægede sig ud fra sit hotel i Kairo for at mærke folkestemningen forud for et telefoninterview.
- I nærheden af hotellet blev han omringet af en gruppe mænd, og da han forsøgte at flygte, fordi de optrådte truende, blev han slået ned. Derefter husker han intet, forklarer Olov Carlsson.
- Det kunne være endt langt værre, og han er glad for, at det gik, som det gik. Vi vurderer, at han er på et godt sygehus nu, og at han får den bedste pleje, han kan få, siger SVT-chefen.
Lægerne på hospitalet i Kairo mener, at Bert Sundström vil komme sig helt oven på de skader, han har pådraget sig i hovedet og en lunge.
Han bliver fløjet hjem til Sverige, så snart hans tilstand tillader det.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet