Svensk kvinde dømt for skelet-samling
En domstol i Sverige kendte mandag en 37-årig kvinde skyldig i at have krænket gravfreden, fordi hun opbevarede en samling af kranier og knogler fra mennesker i sin lejlighed.
Kvinden slipper for fængsel og idømmes i stedet prøvetid med tilsyn, besluttede tingsretten i Göteborg.
Det indebærer også, at hun skal gennemgå behandling for misbrug og modtage psykiatrisk behandling.
Anklagemyndigheden hævdede, at kvinden er nekrofil og havde brugt skeletdelene i seksuelt øjemed, men det fandt domstolen ikke bevist.
I efterforskningsmaterialet findes der billeder af kvinden, der kysser og krammer kranier, lige som hun har haft kranier og skeletdele liggende i sin seng.
Domstolen fandt hende skyldig i upassende omgang med menneskeknogler, blandt andet fordi hun har opbevaret kranier i madkasser og har købt og solgt skeletdele.
- At flytte dele af et skelet er en forbrydelse, i og med at hun ikke var autoriseret til det, lige som det er en forbrydelse at samle et skelet og have det liggende på gulvet samt at opbevare skeletdele i plastikposer og handle med dem, fastslog domstolen.
Kvinden, der i perioder har haft et misbrug og har lidt af psykiske problemer, siger i et interview med Göteborgs-Posten mandag, at hun nok er lidt af en "sær fugl".
- Jeg er interesseret i retsvidenskab og er passioneret omkring osteologi (lære om knoglers bygning, red.). Jeg har billeder af døde mennesker, fortæller hun til avisen.
Den 37-årige kvinde blev desuden kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse - den eneste anklage hun erklærede sig skyldig i.
/ritzau/TT
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde