Svensk kvinde idømt fængsel for at tage toårig søn til IS
Kvinde hævder, at hun blev holdt fanget af IS i Syrien. Men hun rejste selv dertil med sin toårige søn.
En svensk kvinde er mandag ved retten i Lund blevet idømt tre års fængsel for at have rejst til Islamist Stats (IS) kalifat i Syrien med sit toårige barn.
Barnets far fik at vide, at sønnen skulle til Tyrkiet på en ferie sammen med sin mor. Men i stedet tog den 31-årige kvinde i august 2014 til Islamisk Stats kalifat i Syrien sammen med sin toårige dreng.
Hun vendte tilbage til Sverige i slutningen af sidste år efter at have været efterlyst i seks år. Hun er mistænkt for uden aftale og på egen hånd at have taget sit barn med til Syrien, som anklagen lyder.
Kvinden har selv beskrevet turen til Syrien og IS som en kort afvigelse fra rejseruten under ferien. Hun hævder, at hun efterfølgende blev holdt fanget af IS og tvunget til at leve under streng kontrol.
Rejsen til Syrien har hun forklaret med, at hun netop var blevet muslim og ville se, om livet i kalifatet stemte overens med, hvordan det var beskrevet. Hendes hensigt var ikke at blive, hævder hun.
Beviserne mod kvinden har været flere. På Facebook poserer hun eksempelvis på et billede med automatvåben og taler for IS' livsstil og holdning til blandt andet slaveri.
Kvinden har forklaret det med, at hendes Facebook-profil blev overtaget, allerede inden hun rejste dertil.
Familie og venner fandt først ud af, at hun var i Syrien, da de så hendes opslag på Facebook.
Faren har beskrevet de seks år, hvor hun og barnet har været i Syrien, som særdeles hårde. Ifølge faren har han konstant frygtet, at han ville få en melding om, at sønnen var dræbt i krigen i Syrien.
Anklageren gik efter tre til fire års fængsel til kvinden. Forsvareren mente, at hun skulle frikendes. Forsvareren oplyser, at kvinden er skuffet over dommen, som man nu vil anke.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker