Regering tabte således en afstemning i Riksdagen, og det betyder, at finansministeren nu skal anmode om en genforhandling af den såkaldte Øresundsaftale, en skatteaftale fra 2003, med den danske skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF).
- Nu lægge vi pres på regeringen. Riksdagen har givet finansministeren et reelt forhandlingsmandat i forhold til den danske regering, siger Socialdemokraternas Leif Jakobsson, der er valgt i Malmø, til avisen.
Det var ham, der fik afstemningen op i Riksdagen.
Skatteaftalen bestemmer, at de personer, som arbejdspendler over Øresund, skal betale skat i det land, hvor de arbejder mest, og ikke, hvor de bor. Derefter kompenserer landene hinanden ved at betale det, personen har betalt i kommuneskat.
Ifølge Sydsvenskan har Sverige og i særdeleshed kommunerne i Skåne været de store tabere i det regnestykke.
Avisen skriver, at en sammenslutning af kommuner i Skåne har gjort regnestykket op, og det viser sig, at Sverige får mindre end en tiendedel af pendlernes lønindkomster i Danmark som skattekompensation.
Danmark får derimod en fjerdedel af pendlernes lønindkomster i Sverige som kompensation. Det skyldes, at kommuneskatten er større i Sverige end i Danmark.
- Det er et godt tidspunkt for den svenske regering at genforhandle aftalen fordi, den danske økonomi befinder sig i en bølgedal, siger Leif Jakobsson til avisen.
Spørgsmålet har tidligere været oppe i Riksdagen, men da blev det stemt ned.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker