Der er fuld fart på svensk økonomi - næsten kinesiske tilstande. Væksten var i fjerde kvartal 2010 på 7,3 procent i forhold til samme kvartal året før.
Det oplyser det statistiske institut i Stockholm.
Væksten i fjerde kvartal 2010 er opgjort til 1,2 procent, fremgår det, og det giver på årsbasis en vækst på 7,3 procent.
Den samlede vækst i Sveriges bruttonationalprodukt for 2010 var på 5,5 procent, hedder det. Dermed indhenter Sverige det økonomiske tilbageslag i samme størrelsesorden fra året før.
Det er en ekstraordinær høj vækst og meget langt fra de væksttal, som præsteres i Danmark.
Tal fra Danmarks Statistik viste mandag, at den samlede vækst i det danske bruttonationalprodukt var 2,1 procent i 2010. Samtidig kunne det læses, at der i fjerde kvartal 2010 havde været et fald i økonomien på 0,4 procent.
Gentager nedgangen sig i første kvartal 2011, er Danmark tilbage i recession.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker